Født: 28.01.2005
Bor: med min mor og far og lillebror Louis Victor
Status: er storesøster og er startet i skole på Bernadotteskolen
Yndlingsdyr: Bamse, men Charlie er min hundeven
Yndlingssang: Er vild med Lady Gaga, Katie Perry & Rasmus Seebach
Yndlingsdans: Jeg eeelsker at danse og kan stå flere timer foran spejlet og 'fyr den af' til MGP eller Wii Let's Dance - jeg elsker at danse hip-hop med Amir sammen med mine veninder Martha, Katinka og Alicia.
Yndlingsfilm: Alle prinsessefilm, hvor der er en prins og en prinsesse, og de bliver gift og lever lykkeligt til deres dages ende.
Efter en tur på politistationen fortæller Lucca om detentionen, som hun synes var det mest spændende: "og der var kun en madras på gulvet, ingen møbler, ingenting på væggene og ingen blomster" - ja, stakkels anholdte! [august 2010]
Vi kører forbi en kvinde på cykel - hun har en lille rygsæk på og Lucca konkluderer: "hun har nok sådan en lille rygsæk fordi hun ville ønske hun var lille igen, men hun er jo gammel" [juli 2010]
Lucca tænker lidt over hvordan jorden er blevet lavet og siger så: "først var der vand og så tegnede Jesus verden med en trylletus" [juni 2010]
Far er ude og rejse og Lucca spørger hvor han er er henne: Mor svarer "Han er i Frankrig - i Paris' Lucca tænker lidt og spørger: 'Ligger Paris i Frankrig? hmmm.. og Jylland ligger i Legoland?' [april 2010]
Lucca er med mor ude og handle, og da vi skal til at betale ved kassen hvisker hun "mor, du behøver ikke at give ham nogle penge, han har rigtig mange i forvejen" og kigger over på drengen der sidder og er ved at give byttepenge tilbage [februar 2010]
Lucca: "Mor, hvad er det her?" Mor: "Det er hårvoks" Lucca: "Nåh, det behøver jeg ikke - mit hår er jo allerede så langt" [december 2009]
Lucca: "Louis, jeg giver dig 1.200 kr. hvis du lader være med at slå på mig" "Mor, jeg giver dig 3 kr. hvis du giver mig den pude". Allerede en god forståelse for værdiansættelse og prissætning. Mor spørger: "Hvor har du de penge fra?" Lucca: "Jeg har 70 hundrede millioner kroner i sparegrisen" [november 2009]
"Jeg har givet en masse lærestreger til Emil i min bog, fordi han havde dræbt en lille babysnegl". Lucca viser stolt hendes skrivebog, hvor hun tegnet en masse streger [september 2009]
"Mor, findes far altid?" Mor tænker lidt over hvad hun skal svare og spørger "hvad mener du?" Lucca svarer "fordi han skal til Finland?" [april 2009]
Den som fisen lugte kan det er fisens ejermand "Det må være far - jeg er jo ikke en mand" [marts 2009]
Lucca fortæller hvad de andre børn fra børnehavens forældre laver. Mor spørger: "ved du hvad mor og far laver?" "Ja, I spiller computer" [februar 2009]
Lucca "Se mor en statue". Mor "Det er Knud Rasmussen, som ledte nogle af de første ekspeditioner på Grønland" "jaaaa mor, han var den første julemand!" [februar 2009]
Lucca har fået en dukke af julemanden og mor spørger, hvad dukken skal hedde. "Den skal hedde fru Maria"... det er måske lidt tidligt at forklare hun hedder jomfru maria og hvad det i øvrigt betyder [red] [julen 2008]
Lucca til mor: "Far passer på dig, du passer på mig, jeg passer på lillebror og lillebror passer på bamse" [25. november 2008]
"Brandmændende kan ikke blive sure. Det er kun politiet, når man kører alt for stærkt. Anna Grace' mor kører alt for stærkt, så nu har hun fået et 'møde'." [17. november 2008]
Lucca har fået en idé om, at alt hvad der er nyt bestemmer hun over, og alt hvad der er gammelt bestemmer mor og far over. Lucca konstaterer: "mormor er gammel, så far og dig bestemmer over mormor" [4. august 2008]
Mor og Lucca laver puslespil, og mor forklarer at det kan være lettest at finde hjørnerne først, så mor viser Lucca alle hjørnerne. Efter et stykke tid siger Lucca "Du skal ikke fortælle mig om Jørgen hele tiden" [sommerferie juli 2008]
Vi sidder på terrassen hos farmor og farfar i sommerhuset. Lucca er i gang med en leg, hvor man skal optræde med en mundharmonika og mor spørger om hun skal spille Beethoven eller Mozart. Lucca svarer "jeg synes det skal være 'mo'zangs'" [sommerferie juli 2008]
Vi sidder i bilen og Lucca kigger i spejlet og spørger mor "hvilken farve øjne har jeg?" mor spørger tilbage "hvad synes du selv?". Lucca svarer "jeg synes de er løvefarvet" [juli 2008]
Lucca spørger mor om hun må bede om et tyggegummi, og mor svarer at det er et voksen tyggegummi, der smager af lakrids. Lucca svarer "jeg kan godt lide á la krids" [juli 2008]
Lucca i Tivoli med onkel Lasse og tante Lisa. Lasse sidder med Lucca i Vikingebådene og konstaterer "uhh, det kilder i min mave". "Ja, onkel Lasse, det kilder mest i din mave for den er meget større end min". Da de kommer hjem fra Tivoli fortæller Lisa at de har været i radiobilerne. Mor spørger Lucca "Var det sjovt at køre i radiobiler?" "Nej mor, det hedder videobiler"
[11. juli 2008]
Mor tager en bid stracciatella is og Lucca kigger spørgende på skeen med chokoladestykker: "Det er ren chokolade". Lucca tænker lidt, kigger på sin egen is og spørger: "er min så snavset chokolade?" [maj 2008]
Far og mor sidder og taler og far konstaterer: "Det er meget lukrativt". Lucca kigger spørgende: "Er det luccativt?"
[april 2008]
Lucca har hentet neglelakfjerner og noget vat, men spilder på sin arm, da hun hælder af flasken og udbryder "For fanden da..." mor ser forskrækket ud og spørger "hvem har du dog hørt sige sådan? man må altså ikke bande" Lucca kigger på mor og siger "Det må du lige undskylde. Jeg håber jeg ikke gør det igen"
[24. marts 2008]
"Det er så synd for lillebror. Han har nemlig fået skoldedderkopper." [23. februar 2008]
"Lucca har fået lov til at være længe oppe og se X-factor. Da den første mandlige deltager går på scenen spørger Lucca: "Mor, har han øreringe på? Mor svarer: "nej, det er ørepropper, så han bedre kan høre sangen, når han skal synge". Lucca tænker lidt og konstaterer: "min far kan ikke synge" [mon far taler meget i telefon med et headset?, red.] [22. februar 2008]
"Far du skal have sådan en stor båd [om den største båd i havnen, der ligger lige foran Luccas vindue] - så skal vi have noget stort papir" [15. januar 2008]
"Fars bil kan køre hurtigt, den er helt flad og mors bil kan der være meget i" [20. december 2007]
Mor, far, Lucca og lillebror har været nede og spise på O.V.S.A. og den gode vin har givet far lyst en kop kaffe med en cognac derhjemme. Lucca spørger: "hvad er cognac?" far svarer "det kan du ikke lide". Lucca ser eftertænksomt og siger så: "når jeg bliver stor, vokser jeg helt op til himlen og så kan jeg godt lide det".... [12. december 2007]
Lucca er ved at lære bogstaverne at kende og spørger mor om hun må trykke på knappen i elevatoren, hvor der står 'T'. Lucca: "Se mor, T som i tissemand. Mor: "T som i Tigerdyret". Lucca: "Tigerdyret har en tissemand" [14. oktober 2007]
Farmor og farfar er i skoven med Lucca.
Farmor: "Bladene er ved at blive gule - det er fordi det er efterår". Lucca efter en tænkepause: "Jeg er ikke efterår - jeg er to år" [22. september 2007]
Sara til Lucca i vuggestuen: "Lucca er det dine underbukser med Bratz?" Lucca: "Ja dem med babs" [14. juni 2007]
Far viser Lucca hvordan man laver pandekager og siger: "først tager man lidt smør på panden". "Nej far, jeg vil ikke have smør på panden" siger Lucca og tager sig til panden.
Lucca til Mingus i vuggestuen om sin kop: "den er lyserød". "Nej" svarer Mingus "det er rugbrød"
Lucca til Sara i vuggestuen: "Hvad hedder du Sara?" [25. april 2007]
Far siger til mor: "den er lige i øjet". Lucca sætter pegefingeren i øjet og ser spørgende ud.
© Lucca Lachmann
Lav din egen hjemmeside med mono.net